|
HURRA!
Jeg har i dag den 7/12-04 fået svar på min
sidste scanning og fået at vide, at nu var der
IKKE noget kræft at se nogen steder i kroppen!
En helt fantastisk fornemmelse - ligesom at
blive født på ny. Jeg LEVER!
Sidste Nyt!
Jeg blev scannet igen den 6. april 2005 - hvor
det desværre viste sig, at nu var der IGEN
dukket noget op nede i lysken.. Freden varer
ikke så længe af gangen. Det er dog blevet
besluttet, at lægerne på Herlev vil forsøge at
operere det væk! Så håbet lever videre.
Operationen:
Den 19/5-05 blev jeg så opereret..
Lægerne skar maven op fra 6-7 cm. over navlen og
hele vejen lodret ned, for at kunne komme ind
bag det store blodkar i lysken hvor knuden sad.
Jeg ligner en der lige er kommet ud fra "Danish
Crown" jeg har ca. 35 clips i maven. Nu venter
jeg på svar den 6. juni 2005 og håber
selvfølgelig, at de har fået det hele med.
Svaret:
Var at man havde fjernet noget væv på
3x4x1 cm. og at det var kræft.. den gode nyhed
var, at det ikke var vokset igennem.
MR Scanner:
Jeg har i dag den 25/08-05 efter min
sidste scanning i går fået svar på, at nu havde
kræften bredt sig til hjernen, hvilket hele
tiden har været min store frygt. Min overlæge på
Rigshospitalet ville have mig indlagt straks i
morgen fredag til en MR Scanning (Hvilket
betyder hjernescanner) hvilket jeg sagde nej til
og vi blev enige om at jeg så skulle lade mig
indlægge mandag. Jeg har nu fået 100 Prednisolon
hvor jeg skal tage 6 stk. a 25 mg. om dagen. Det
er disse piller man får såkaldt måneansigt af.
Min egen søster døde som 44 årig og jeg er nu
selv fyldt 59 år - så må vi jo se hvor længe jeg
kan klare det. Jeg har læst, at overlevelse ved
hjernemetastaser er max. et år.
Svaret:
Jeg fik så svar på min MR Scanning,
hvor det viste sig at der sad en svulst ved
venstre tinding på ca. 2 cm. og at der sad en
mere over højre pandelap på 1 cm. jeg skal ringe
til hospitalet mandag 5/9-05 for at høre hvordan
de vil behandle - det bliver sandsynligvis
stråler (og det er som regel kun en stakket
frist...
Behandling:
Jeg
skal indlægges på Rigshospitalet den 20/9-05 til
stereotaktisk stråling af de to svulster.. jeg
har hørt, at svulsterne vil aftage fra nogle
uger til måneder.. og at de i 7 ud af 10
tilfælde kan forsvinde helt. Hvis de kommer igen
samme sted, er der ikke mere at gøre, da man
ikke kan stråle 2 gange. Hvis der kommer en ny
et andet sted, kan man godt stråle der.
Jeg er stadig meget bange, frustreret og nervøs!
Afslutning:
Min mand Alex
gik til egen læge den 19/09-05 fordi han mente
han havde fået lungebetændelse! Lægen kunne ikke
høre noget - så ingen behandling? Tirsdag den
20/09-05 blev han indlagt, fik røntgenundersøgt
lungerne, og - der var lungebetændelse som han
herefter fik behandling for med almindelig
pennecilin. Der blev taget blodprøver og gjort
klar til næste morgen hvor han skulle have den
omtalte stereotaktiske behandling. Behandlingen
gik fint, - og Alex fik at vide at i ca. 70% af
tilfældene forsvinder svulsterne helt - Alex var
glad og lettet over det var overstået, - ville
hjem samme aften og ringede rundt til sine
venner, - alt var godt.
Næste morgen den 22/09-05 vågnede jeg ca. kl.
04.30 og konstaterede at Alex ikke havde det
godt. Han blev indlagt - lungebetændelsen var
blevet forværret. Alex sov stille ind på
intensivafdelingen den 23/09-05 kl. 10.00.
En elsket
og kærlig mand, en god far og ven, en meget
flittig og kreativ person er her desværre ikke
mere - vi
savner dig alle utroligt meget.
Helle
|
